Mette Cathrine Christensdatter (543)

Kristen Mathiasen (559) [morfars farfar]

Født : 1794 Grarup,

Begravet : død : mellem 1840 og 1845

Stilling : husmand.

Dødsårsag : druknet i åen. Bemærkning i kirkebogen, begravet efter sædvanlig ritual.

Adresse :

1834 : et hus, 39 år, husmand lever af sin Jordlod, ( Matr. nr. 8, Ørbæk ), Houen sogn.

1840 : en gård, 46 år, gårdmand, Matr. nr. 8 Ørbæk, Houen sogn.

Gift Marianne Bertelsdatter (560) 1820 ca. årstal

Børn : 1820 Kirsten Christensdatter (618)

1822 Ane Christensdatter (619)

08/12/1824 Mathias Kristensen (539) [morfars far]

1827 Bertel Christensen (620)

1831 Christen Christensen (621)

1834 Ane Kirstine Christensdatter (622)

1836 Jensine Christensdatter (623)

1838 Johannes Christensen (624)

Noter

E.Jespersens Forlag, København 15/10/1911. Nicoline Kirkegaard: Sognepræsten

Tip-Tip oldefar Kristen Mathiesen,[1794-1845] Ørbæk, overgik den tvivlsomme ære at få del i en menneskelig tragedie, som er beskrevet i ovennævnte bog. Hans Hedegaard Rasmussen, [1891-1961] søgte forgæves at få oplysning om affæren hos slægtens gamle, men det viste sig at være en sag , der var lagt et meget effektivt og tæt forseglet låg på. Derfor kender vi kun Nicoline Kirkegaards version af historien.

" Langsomt og tungt rullede den gamle Kaleche henover den mørke Hedevej hin triste, ruskvåde novembermorgen i Aaret atten Hundrede og enogtyve, da denne sandfærdige Fortælling begynder.

I Kalechen sad den unge Pastor Peter Voetmann, som nylig var kaldet til Sognepræst for Sønder-Omme og Hoven. "

Bogen beretter herefter om hvordan det gik den unge præst i dette embede. Historien er kort fortalt, med nedenstående citat fra J. Kirckebye i " Samlinger Til Jydsk Hist. Og Top." V 1874-75. :

" Peter Voetmann, hans Eftermand, var ugift. Han kunde have været en respektabel Præst, hvis han havde taget sig Kraft til at afholde sig fra en slet Kvinde og fra Spiritus. Kvindemennesket fordærvede ham således, at han blev afsat uden Pension. Siden druknede han sig formodentlig selv i Peblingesøen ved Kjøbenhavn; hun kom nok i Tugthuset nogle Aar. – Hans Eftermand, J.A. Sørensen kom 1829."

Kristen Mathisen bliver indblandet i Præstens affærer som følger, citater fra bogen.

E.Jespersens Forlag, København 15/10/1911. Nicoline Kirkegaard: Sognepræsten

" Den anden Vej var at skjule det hele, skaffe Moder og Barn bort en kort Tid til et ukendt Sted. Efter nogle måneders Forløb måtte han da rejse efter hende, gifte og hjemføre hende – og – når sindene var faldet i ro og mulige rygter forstummet, vilde han søge præstekald andet steds og der tage barnet til sig.

Dette var vejen, den brede, slagne vej, som fører til fordærvelsen – den kunne han ikke vælge med sin gode vilje. Så fik de begge to at svare til deres gerninger. --- Men barnet! Hviskede en stemme. – Skal den uskyldige også svare til eders handlinger? Om du nu muligvis ved hjælp af dine kundskaber eller musikalske anlæg kunne tjene det tilmålte daglige brød til dig selv og din søn, så kan du dog ikke skænke ham det, som et barn dårligst af alt kan undvære: En Mor – et hjem! Med smertelig nag så han, hvad livet i så fald havde til hans søn: En mor i fængsel – en udstødt og vanæret far. Han måtte igen ned for at se barnet sove i sin mors arm. Og mens hans blik nu også faldt på hende, hans medskyldige, syntes han ikke, hun var den samme som før, hun havde ligesom vokset sig større i hans Øjne, siden hun blev mor. Han troede næsten, han kunne tilgive hende alt. Fordi hun havde født hans barn til verden.

Rastløst vandrede han den lange Nat frem og tilbage. For barnets skyld måtte han finde en udvej . Hvad vedrørte den sag egentlig andre? Ja, dersom den blev vitterlig for enhver, var den til forargelse – men i det dulgte blev det vel dog til syvende og sidst kun en sag mellem ham og Gud. Herren, som ransager Hjerterne, vidste bedst, hvor stor eller ringe hans Skyld var.

Vejret vedblev at rase med Rusk og Hylen. Var det ikke også et underligt sammentræf, at uvejret ligesom skulde dølge nattens gerning? Man fristedes til at tro, at stormånderne var udsendt for at værge barnet, så intet nyfigent Øre kunde høre noget af, hvad der foregik i huset. Den tanke, at Herren selv havde været medvirkende, blev nu som vished for ham. – Barnet skulde reddes – det vidunderlige, dejlige barn.

Værst vilde det blive at overstå de første dage, uden at nogen anede uråd. Lotte og Jens var vel begge trofaste og lette at bringe til tavshed, men gamle Sidsel havde lange øren, og i forpagterboligen spejdede øjne ud gennem hver blind rude – ligesom også Ane Braad glanede ud fra Sighuset som en ugle fra et kirketårn.

Hvorledes skulde han henlede opmærksomheden fra hendes sygdom og sengeleje? Så snart det var muligt, måtte hun fjernes , men hvor var der et foreløbigt Skjul for hende og barnet, indtil de kunde udholde en længere rejse. Han gennemgik alle vennerne i sine tanker.

I Hoven måtte det være, der var de ham venligst sindede. I Møllen? Umuligt, der var altfor stort rykind. I Kirkegaard ? Endnu mere utænkeligt, når han huskede Mouritz Hansens strenge grundsætninger. Christen Pallesens ? Han var for klog til at mænge sig med så farlige ting.

Så slog det ned som et lyn i hans tanker: Christen Mathisens i Ørbæk ! I dette gammeldags bondehjem, hvor mand og kone gik og rodede – sammen med en døv karl og en halvsær datter, og hvor der sjældent kom fremmede, der måtte han for gode ord og betaling kunne få skjul for nogle dage. -----------

Ej heller så de ringeste glimt af en sælsom ceremoni, der ved midnatstid foregik i præstens værelse. På bordet ved sofaen var et vandfad stillet frem og præsten stod ved siden, klædt i ornat. Jens og Lotte stod med sært alvorlige ansigter ved enden af bordet, og endelig gik døren op for jomfru Stine, der kom med barnet skjult under et stort sjal, og stillede sig hen foran præsten, som først bad en kort og inderlig bøn og derefter stærkt bevæget foretog dåbshandlingen på sædvanlig vis efter ritualet. - - Johannes Voetmann ! Jeg døber dig i Faderen og Sønnens og den Hellig-Aands navn! Han kyssede sit barn med hede Tårer ------------

I de påfølgende uger gik visse folk i Omme Kirkeby i idelig forundring over, at præsten så hyppigt kørte til Annekset. At vognen bestandig kørte ad Alvejen og ikke den sædvanlige Sognevej over heden, gjorde det hele så mistænkeligt.

En dag fortalte sognefogeden, Anders Kolstrup, inde hos forpagterens, at forrige søndag, da han var i Ørbæk, havde han til sin forbavselse set præstens vogn holde på vejen udenfor Christen Mathisens gård, mens præsten selv var gået derind og blev der en halv timestid, uagtet ingen af gårdens folk var syge eller sengeliggende. – Der taltes også i Ørbæk noget om en hemmelighedsfuld person, der skulde opholde sig i Christen Mathisens storstue. – Vejfarende folk havde set lys brænde der sent på natten.

Sognefogeden vedblev at fritte, men både Gyde og Mette forstod med deres naturlige stærke instinkt, at nu var tiden inde til at holde mund. – Hvor præstens jomfru fra rejst hen ? Ja, hvem kunde vide det. Måske til mosteren i Vejle – måske til hjemmet på Fyn. – Det var ikke så let at vide. – Godt, at en anden én ikke behøvede at rage i andres sager.----

Et par dage efter samtalen med sognefogeden kom Christen Mathisens søn [Mathias Kristensen 5 år ?] en formiddag ridende ind til præstegården. Han kom i sit ufarvede vadmelstøj. Med sin røde tophue på hovedet, ligesom han gik ved markarbejdet hjemme. Efter at have rakt et forseglet brev til Jens, som denne straks bar ind, red han igen bort på sin usadlede krikke.

Få minutter efter gik præsten med stok i hånd alene ud af gården og tog vej ad Ørbæk til. – Han kom først hjem sent på aftenen, og hele næste dag lukkede han sig inde på sit værelse og vilde ingen modtage, end ikke Kristen Madsen fra Kroen, ----

Ved solnedgangstid rullede en højhjulet vogn ind i præstegården. Gyde kendte godt befordringen, det var Christen Mathisens fra Ørbæk. I vognens bagerste sæde sad jomfru Stine.

Nu skal du se, sagde han til Mette – de har sagtens befaling til at vente til mørket kommer, men i stedet for kommer de torsk, inden solen er gået i bjerge..

Det kan være udspekulerethed fra hendes side, sagde Mette og gav manden et puf i siden. Hun vil kanske helst, at vi skal have nyssens om det. – Men se nu bare – hvad rakkeren er det ?

Ved Mettes udråb kom hendes søster Øllegård, der var i besøg, også til vinduet for at kigge. Og de så da alle tre, at Christen Mathisen, som selv var kusk, tog et skrin af bagagekurven og gav det til Jens, som bar det over i forstuen. Et sådant skrin vidste Mette afgjort, fandtes ikke ellers i præstegården. Det var et af den slags, som kun var at finde i gamle bøndergårde, det var gråmalet, med sorte jernbeslag og svære hængsler. Hun ville have givet en tremark for at få lov at kigge i det skrin – Noget levende barn kunne ikke ånde deri, det var en givet sag.

---- Christen Mathisen havde vel så været i Vejle, siden det var ham, der kom agende med hende?

Jamen skrinet, Jens – Skrinet ! der kan jo have været så meget i det skrin. – tøj og den slags.

Hvorfor skulde det så sættes ind i pastorens værelse? – Du må da kunne begribe, at de ikke slæber et dødt barn med hertil – det ville jo være det rene tåbelighed. De kunne bare lade det tunge skrin glide ned i åen ved Ørbæk, så var der ikke mere spor af den begivenhed. -------.

[Barnets mor ] . Jeg forlanger at få besked om, hvorfor han skulde føres hertil, og hvor han skal gemmes hen. Jeg har vel ligeså stor ret til ham, som pastoren har.

De har aldeles ingen ret. Deres ret forspildte De den nat, da de lagde ham ihjel i søvne – De Murmeldyr!

Det skete af vanvare må pastoren huske.

Det skete fordi der ikke fandtes gnist i Deres hjerte af moderømhed og moderomhu! De brød Dem ikke mere om den dejlige dreng end om den sten der ligger på landevejen --- Bort med Dem ! Ud af mit Hus ! -------

Vær rolig, tordnede han ! Jeg beskylder Dem ikke – jeg ved hverken det ene eller det andet – jag har kun Deres egne ord– og Christen Mathisens – såvel han som konen mente, at det var gået, som De selv forklarede – Men det ved jeg: Aldrig i livet – aldrig i evighed – kan jeg udholde synet af Dem – De må bort.

[to år senere ]

- Nogle dage efter udspredte sig de rygter, at jomfru Stine havde bekendt, at hun havde født i dølgsmål for to år siden, men at barnet var død en naturlig død under et ophold hos Christen Mathisens i Ørbæk. Hvem faderen til barnet var, vilde hun ikke sige. ---- At øvrigheden ikke var særlig forhippet på at få fingrene i præsten, synes at fremgå deraf, at han endnu ikke havde været indkaldt til noget forhør.

Mathias Kristensen (539) [morfars far]

Født : 08/12/1824 Ørbæk, Houen sogn. Matr. nr. 8

Død : 09/11/1915 Ørbæk

Adresse :

1834: et hus, 9 år, ugift, deres søn , Matr. nr 8, Ørbæk, Houen Sogn.

1840: en gård, 16 år, ugift. deres søn, s.s.

1845: en gård, 21 år, ugift, hendes søn, s.s.

Far : Kristen Mathiasen (559) [morfars farfar]

Mor : Marianne Bertelsdatter (560) [morfars farmor]

Gift Anna Madsen (540) [morfars mor]

Børn : 26/05/1856 Anton Mathiasen (536) [morfar]

Anna Madsen (540) [morfars mor]

Født : 14/07/1826 Assing

Død : 07/09/1913 Ørbæk, Houen sogn. Matr. nr. 8

Far : Mads " Kersing " (558) [morfars morfar]

Mor :

Gift Mathias Kristensen (539) [morfars far]

Børn : 26/05/1856 Anton Mathiasen (536) [morfar]

Anton Mathiasen (536) [morfar]

Født : 26/05/1856 Ørbæk, Houen sogn. Matr. nr. 8

Død : 19/04/1932 Hoven

Stilling : gårdejer

Adresse : 1874/1875 gården ved siden af Matr. nr. 4 i Dyrvig, Hoven Sogn

Far : Mathias Kristensen (539)

Mor : Anna Madsen (540)

Gift Maren Kirstine Carstensen (537)

Noter

Skudsmålsbog :

Maren Kirstine Carstensen er datter af nu afdøde gårdmand Carsten Christensen og efterlevende hustru Mariane Nielsdatter i Dyrvig, Hoven Sogn er dødt der den 11 (ellevte) juli 1851 ( attenhundrede--) døbt den 17 august s.A. ( vaccineret af Jensen 2. februar 1857. Udgået af skolen med meget god for kundskaber meget godt for opførsel og blev confirmeret Søndagen efter ---. dag 1865.Rambusch

Børn : 22/08/1877 Mariane Kathrine Mathiasen (596)

Gift Ane Kirstine Eskesen (538) 19/10/1882

Børn : 21/07/1883 Maren Kirstine Sofie Mathiasen (644)

09/02/1885 Anna Eleonora Mathiasen (676)

06/11/1887 Estrid Kristence Kathrine Mathiasen (677)

21/04/1890 Mathilda Kirstine Dagmar Mathiasen (693)

19/06/1892 Thora Hulfred Mathiasen (713)

28/07/1895 Mette Katrine Gudrun Mathiasen (724)

09/04/1898 Dagmar Valborg Mathiasen (14)

Noter

Jens Hedegård Rasmussen mindes ved en familiesammenkomst at have hørt om sin bedstefar Anton Mathiasen:

" Anton fik en cykel. Det var nok én af de tidlige cykler uden frihjul. Han øvede sig så i at cykle ude i "æ toft ", det gik også meget godt, blot kneb det med at komme op på det nymodens køretøj. Han skulle så en tur til Tarm. Han blev derhjemme hjulpet på cyklen, og det gik meget fint op ad " lige Dyrvig-vej " og vest- på af Tarm landevej, men så i Gundesbøl gik det galt, der var meget løst sand på den ujævne vej og han måtte stå af cyklen. Nu var gode råd dyre, han kunne jo ikke selv komme op igen. Han spurgte så en kone, der kom gående forbi, om hun ville hjælpe ham på cyklen - konen kiggede forfærdet på ham - og så løb hun sin vej, alt havd hun kunne. Anton måtte så trække resten af vejen til Tarm. Da han igen skulle hjem til Dyrvig gik det bedre. Staldkarlen på hotellet i Tarm havde da hjulpet ham op på cyklen."

Anton Mathiasen passede "æ styvning " (stemmeværket) når engene skulle overrisles. Dette arbejde betød, at han i vandingstiden kunne fange en del ål.

Anton gravede også hedetørv. I 1931 havde han besøg af H.P. Hansen fra Herning, og da skulle Anton demonstrere for H.P. Hansen hvordan man gravede hedetørv. Der blev taget billeder ved denne lejlighed. Billederne findes på Herning Museum, og de er anvendt i forskellige bøger. : H.K. Kristensen : "Nørre Horne Herred" s.130.

Den Vest-og Sønderjyske Kreditforening 100 år v/ K. Bure. s-36. Danmark Landet mellem Hav og Bælt Bd.3 s. 64. H.P. Hansen: Kæltringejagten s. 65.

I den sidstnævnte bog samt i bogen Jyske Skøjere og Rakkere af samme forfatter er fortalt om " Kjælle Kasper " også kaldet den sidste Kæltring og hans søn Meinert, som blev plejebarn hos Eske Dyrvig. [?] Mainert var skolekammerat med Antons datter Dagmar.

Engang købte Anton en hund af Kasper, han havde gerne et par store hunde med sig, når han vandrede rundt. Den hund Anton købte, fik han nu ikke megen glæde af, for Kjælle Kasper fløjtede hunden til sig igen.

I et gammelt albun [ tilh. Jens Hedegård Rasmussen ] findes billeder af karle som har tjent hos Anton og Anne Kirstine i Dyrvig. Der var bl.a. Adolf og Peder Kølhede og ikke mindst Marius Christensen, kaldet " Lille Marius". Han var en bror til I.C. Christensen. Anton og Ane Kirstines datter Dagmar, tilføjede meget ofte efter at have udtalt et gammelt mundheld eller " en gammel sej´" at : " Sådan sagde Lille Marius gerne."

I 1921 blev gården i Dyrvig solgt til Viggo Underberg. Det gik ikke så godt for ham, så gården kom på tvangsauktion. Anton Mathiasen havde endnu penge stående i gården ( vistnol 4000 kr ), så han tog gården tilbage i 1929. Da kom datteren Thilda og hendes mand Anders til Dyrvig. Det har arbejdsmæssigt været en streng sommer for dem og Anton. I et brev dateret 5/9/1929 fortæller Anne Kirstine:

" Jeg er så meget ene nu, for din far er jo i Dyrvig om dagene og så tit også om natten, når han er for træt, men du kan også tro, at de får noget udrettet, nu er de lige så vidt med indavlingen som alle andre. Alt høet er bjerget, der blev 10 læs i Kæret. De har ophøstet rugen inde, og en del af forårskornet også, og rivningen væk efterhånden, det er nu godt gjort af tre folk. Fader siger også, at Thilda har fulgt trolig fra morgen til aften, og hun må desuden lave mad og passe svin og malke."

Anton og Anne Kirstine havde for 6.200 kr. købt hus i Hoven i 1921. Anton døde den 19. april 1932, den dag han og Anne Kirstine kunne have holdt guldbryllup. Huset blev solgt ( for 5.100 kr ) og Anne Kirstine flyttede i en lille lejlighed hos købmand Beyers.

Mette Cathrine Christensdatter (543) [mormors mor]

Født : 1825 Sdr. Grene, Hoven sogn, matr. nr. 2

Adresse :

1834: 9 år, ugift datter, Matr. nr. 2 Sønder Grene, Houen sogn.

1840: 15 år, ugift datter, Matr. nr. 2 Sønder Grene, Houen sogn.

1845: 20 år, ugift datter, Matr. nr. 2 Sønder Grene, Houen sogn.

Far : Christen Pedersen (544)

Mor : Inger Sophie Clemmensdatter (545)

Gift Eske Christensen (541)

Børn : 26/11/1856 Ane Kirstine Eskesen (538) [mormor]

Adoptiv børn 17/10/1845 Niels Jakobsen (1065)

Noter

Dagmar Valborg Mathiasen har fortalt om Mette Cathrines arvepart af Matr. nr. 2 Sønder Grene:

"Bedstemors arvepart var " æ Hesthaw" omme i engen - helt omme under bankerne- den sidste ende af engen.

Brev:

Fra: Mette Katrine Christensdatter [*1825] i Sdr. Greene i Hoven sogn.

Til : Anne Kirstine Eskesen [ hendes datter *1856 ] som er i huset hos sin plejebror

Niels Jacobsen. [ var året før blevet lærer i Fly skole.]

Afskrevet 14/04/1938 af Hans Hedegaard Rasmussen

Søndergreen i Houen 20.2.1880

Min kæreste Ven

Saa er jeg bleven saa rask igen, at jeg kan tage fat paa Pen og Papir og skrive nogle Linier til dig. Nu vil jeg allerførst bede dig, at du med mig vil takke vor Herre for hans usigelige Naade imod mig og os alle, at jeg nu kan bringe dig det glædelige Budskab, at jeg er nogenlunde rask, og jeg nu kan spørge det samme fra dig og dine omgivende. Jeg læste en lille Historie i en Bog, og der var et lille Ord – det faldt som en kvægende Dug i mit Hjerte, kunde vi blot med et troende Hjerte sige det, saa kunde vi være glade midt under alle Jordelivets Storme og Besværligheder: " Jeg er slet ikke bange, thi Fader er jo ved Roret, " det var en lille Dreng som sagde det, da Bølgerne truede Skibet med Undergang. Saa sikker og ubetinget hans Tillid var til hans jordiske Fader, så sikker kan og am vi jo stole paa vor himmelske Fader. Han slipper aldrig Roret et Øjeblik, naar det blot er vor Villie at være i hans Samfund og leve som hans kære Børn, saa vil han visselig bevare os.

Nu vil jeg fortælle dig lidt om, hvordan Tiden er gået herhjemme, siden du rejste. Andre Nyheder er der vel nok der kan fortælle dig. Altsaa vi fik baade brygget og bagt og slagtet, og det gik helt godt, og saa glædede jeg mig til nu skulle jeg ind til min Spinderok og have gode Dage – men de gode Dage er os jo ikke altid tjenlige, thi saa blev jeg syg, jeg laa ikke meget til Sengs, det kom af, jeg kunde ikke taale at ligge. Jeg skulle sidde op i Sengen og hoste saa det knagede, saa fik jeg Raad for dem. Jeg fik noget kogt sammen, saadan en sød Saft, det lettede, og jeg kom til at hoste op og saa tog Hosten meget af, jeg var saa glad, jeg havde hverken Appetit eller Smag, men saa kom det værste, jeg fik saadan forfærdelige Sting i Brystet, det kom først i den venstre Side og da det havde varet det meste af en Uges Tid, saa kom det ligeså i den anden side af Brystet, naar jeg skulle hoste var det Naalestik i Brystet, jeg tænkte tidt paa at komme til Doktor, men i Grunden vilde jeg nødig, om Dagen var jeg bedst, jeg gruede altid for Natten, ja, du kan tro lille Ane Kirstine, at Tankerne tidt var tunge. Jeg laa alene, Smerten var streng, og du var saa langt borte, skulde de bringe dig den Efterretning, at jeg var død, fra mit eneste Barn, skulde vi nu hente dig hjem, da du saa kort havde været borte, skulde vi skrive til dig, at jeg var saa syg, det vilde jo bedrøve dig og Døden den er ikke saa venlig, naar dens mørke Skikkelse træder frem for vort Blik. Saadanne og mange flere Tanker stormede fem og tilbage i mit Hjerte, naar jeg ikke kunde sove, men Gud være lovet, Herren han er dog sine nær ogsaa naar de mistvivle, Roser han lod paa Torne gro, lærte os saa at smile, og saa sukkede jeg: Gud i Himmelen, hjælp mig og lad din Villie ske! Og saa fladt jeg i en sød Slummer, og naar jeg saa vaagnede, at jeg mere glad. Degnen kom en dag derom og han gav mig nogle Draaber, jeg skulde tage af hver tredje Time og saa skulde jeg lægge Sennops Plastre paa Brystet, Jeg havde tre, et paa Brystet og et paa hver Side, men ikkun et ad Gangen, det var strengt, men det er jo blevet lidt bedre efterhaanden. Hosten er jo næsten borte, men det for Brystet vil ikke rigtig gaa, men man skal jo haabe til det bedste !

Jens [Mette Katrines stedsøn Jens Eskesen] har jeg været meget glad ved, han har været hjemme tre gange, siden du rejste, han har været meget god og kærlig imod mig, han kom med en Slurk "Rød Vin " og Sukker, og saa havde han købt saadanne kønne stearinlys til mig, jeg skulde tænde om Natten, naar jeg ikke kunde sove. Kærlighed kan lette meget paa Sindet. De har ogsaa været saa meget gode ved mig til Peder Greenes [ Mette Katrines bror gårdejer Peder Christensen, svigerfar til I.C. Christensen] De har givet mig mange gode Ting, og de har været her henne alle sammen og set til mig efterhaanden. Kirstine har heller ikke glemt mig, der er mange flere, der har haft mig i Erindring. Inger Sofie var ogsaa en dag hos os, hende skulde jeg hilse dig fra, jeg skulde ogsaa hilse dig fra Simon Paabøls børn og fra Ane Marie i Annexgaard og fra dem til Laurits Bankes der er mange flere, og jeg kan ikke huske, du faar tage dem i en Slump. Du skal ikke bekymre dig over os herhjemme, vi kan jo sagtens komme det over, naar vi er raske. Nu faar jeg snart farvet det Garn afspunden til din Dyne. Nu spinder jeg for Hanne, hun har købt Uld hos Købmanden. Nu faar vi ikkun eet Svin, og vi har ingen Køer, der har kalvet endnu, der er ikke meget at bestille. Jeg skulde bringe dig en kærlig Hilsen fra dem alle derhjemme. Hils nu Niels og Sine og Børnene saa mange Gange fra mig. Jeg tænker saa tidt paa eder. Gud bevare dig, min egen Pige, han holde sin Faderhaand over dig og os alle, det ønsker din hengivne Moder

Mette K. Christensen

Jeg vilde saa gerne have en lille bog til Kirsten til Konfirmationsgave, den kan du vel ikke forskaffe mig, du skal da ikke gøre dig saa stor Ulejlighed, thi saa kan det jo være.

Eske Christensen (541) [mormors far]

Født : 25/01/1819 Påbøl, Hoven Sogn. Matr. nr. 5

Død : 07/03/1874

Stilling : skoleholder

Far : Chresten Eskesen (548)

Mor : Mette Kathrine Simonsdatter (549)

Gift Ane Kirstine Jensdatter (542)

Børn : 24/07/1852 Jens Eskesen (1033)

24/07/1852 Johanne Eskesen (1034)

Adoptiv børn 17/10/1845 Niels Jakobsen (1065)

Gift Mette Cathrine Christensdatter (543)

Børn : 26/11/1856 Ane Kirstine Eskesen (538) [mormor]

Adoptiv børn 17/10/1845 Niels Jakobsen (1065)

Adresse :

1834: 15 år, ugift søn, matr. nr. 5, Påbøl, Houen Sogn

1840: 21 år, ugift søn, skolelærer, matr. nr. 5, Påbøl, Houen Sogn

1845: 26 år, ugif, skolelærer, bor i Barslund v. Hans Thomsen:

Matr. nr. 2, Sønder Grene, Houen Sogn.

Noter

Dagmar Valborg Mathiassen har fortalt at : Eske Christensens gård i Sdr. Grene forsvandt, jorden er nok kommet til Mads Peders gård ( I.C. Christensens bror ) da Eske døde.

Hoven sogn havde siden 1741 været inddelt i 3 skoledistrikter, som hver betjentes af en såkaldt omgangslærer. Disse lærere blev efter 1758 i Hoven valgt "af sognets folk blandt deres bedst oplyste konfirmerede børn. " I 1840 var Eske Christensen skoleholder i Hovedskoledistriktet ( søndre district).

Folketællinger for Hoven sogn 1840 og 1845 er ført med en særdeles smuk og tydelig håndskrift af Eske Christensen. I 1845 er Eske skoleholder i Vestre distrikt ( Barslund Grimlund og Oxlund ) og her findes hans håndskrift igen i folketællingen. Efter 1845 fik Hoven sogn egen skolebygning, og en ny skoleordning for sognet trådte i kraft.

En skildring fra en omgangsskole i Hoven findes i Nicoline Kirkegaards bog " Sognepræsten " - det drejer sig om hovedskoledistriktet. Skolen holdes i Møllegårdens øverstestue:

" Der stavedes i kor, og læreren slog takt med en stok. Så morsomt det lød med de høje og lave stemmers sammensurr. ---- Og nu blev der en hel omvæltning i skolestuen. Børnene ved sandbordet rejste sig straks, stavekoret lavede løjer og hørte ikke mere efter, hvar bihjælperne gav dem for. ---"

Eske Christensen har været en ret betroet mand i sognet. Han var formand for sogneforstanderskabet fra 1856 og blev også sognefoged. Det sidste hverv bestred han også i krigsåter 1864. Dagmar Valborg Mathiasen har fortalt efter sin mor, at han havde meget at gøre i 64, når der skulle være indkvartering o.s.v. Der må være skrevet noget om ham, sagde hun, hun havde engang hørt pastor Maulund fortælle om ham, bl.a. om hvordan han havde været med til sammen med lærer Kristensen og andre at sørge for, at der kom spir på Hoven Kirke. - Det kan have været i forbindelse med kirkeistandsættelsen som afsluttedes i 1874.

I en nekrolog for Eske og Mette Katrines plejesøn, kan man i 1921 læse følgende :

Jeppe Aakjærs Lærer

Pensioneret Lærer Niels Jakobsen, Fly, er død i Aarhus, 76 år gammel.

I en smuk mindeartikel skriver Jeppe Aakjær bla. a. følgende om sin gamle lærer:

Han fødtes den 17de oktober 1845 i Nørre Grene i Hoven Sogn.

Som 7 års dreng kom han til at tjene hos en gårdejer Eske Grene. Konen hed Mette Katrine.

De var efter hans meddelelse " retten et par gjæv´folk", der blev alt, for denne fattige dreng. Deres navne går igen i hans børns navne, og han synes at have betragtet dem som sine rette forældre, selv om andre var udlagt i kirkebogen. Hos dem blev han i hele 13 år; det var tiden for de trofaste tjenere.------

Mariane Kathrine Mathiasen (596) [moster Marianne]

Født : 22/08/1877 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 23/05/1959 Dyrvig, Hoven Sogn

Begravet : 27/05/1959 Hoven Kirke

Noter

Da Mariannes mor dør i barselseng (ca. 1880 ) kommer Marianne i pleje og bliver opdraget hos sin mormor Marianne Nielsdatter og hendes anden ægtemand Peder Mortensen Jensen.

Adresse :Dyrvig, Hoven

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Maren Kirstine Carstensen (537)

Gift Kristen Kristensen (597) 24/10/1901

Noter

Overtager ved giftemålet Matr. nr 4, Dyrvig Hoven Sogn

Børn : 23/10/1902 Peter Dyrvig Kristensen (629)

Kristian Dyrvig Kristensen (631)

30/04/1910 Anne Kristensen (632)

Magnus Kristensen (633)

Eli Kristensen (635)

Dinne Dyrvig Kristensen (636)

Peter Dyrvig Kristensen (629)

Født : 23/10/1902

Død : 18/02/1975 Tarm Sygehus

Begravet : 22/02/1975 Hoven Kirke

Adresse : Torsbæk

Far : Mariane Kathrine Mathiasen (596)

Mor : Kristen Kristensen (597)

Gift Karen Johnsen (630)

Noter

"Vestkysten" juli 1966:

Opdyrkede 41 tdr. land

På generalforsamlingen uddeltes administrator Krøiers sølvbæger for fremragende indsats ved hedeopdyrkningen til bl.a. Peder Dyrvig Christensen og hustru, Hoven.

Peder Dyrvig Kristensen er født i 1902 i Dyrvig i Hoven og blev gift med Karen Johnsen, Ådum i 1937. Parret arvede ejendommen i Torsbæk efter Peder Kristensens oldefar i 1922 (Peder Mortensen Jensen). Arealet lå hen i høj lyng, idet jorden var fugtig og moseagtig, uden at der dog fandtes tørvedynd af betydning deri. De første 17 tdr. land blev pløjet sidst i 20érne og fik mergel i 1932 og blev så tilsået med hedehavre. I 1935 var yderligere 20 tdr. land blevet pløjet, jævnet, merglet og kultiveret. Yderligere hører der til ejendommen en udlod på 8 tdr. land, hvoraf de 4 er dyrket, og resten ligger hen med græs. Det samlede areal er 45 tdr. land. I 1935 byggede Peder Christensen stald, lade og stuehus, og siden hønse- og maskinhus. Besætningen var fra begyndelsen 3 køer og 2 heste. I 1947-48 var besætningen på sit højeste, 12-14 køer, 2 heste, 4 grisesøer og ca. 5o slagtesvin. For tiden lægges der mere vægt på svineproduktionen. Der er dog ca. 8 køer til stadighed.

Mathilda Kirstine Dagmar Mathiasen (693) [moster Mathilde]

Født : 21/04/1890 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 03/10/1981 Ådum

Begravet : 07/10/1981 Hoven Kirke

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Ane Kirstine Eskesen (538)

Gift Anders Vig Østergård (694)

Børn : 02/12/1919 Anna Kirsten Østergaard (695)

19/04/1921 Jørgen Anton Østergaard (703)

19/02/1924 Kjersten Østergaard (704)

Noter

Thilda og Anders overtog Thildas fødegård i Dyrvig i 1929.

Thilda og Anderses søn Jørgen overtog gården efter sine forældre, og solgte den så i 19 --?

Jens Hedegård Rasmussen besøgte sin moster Thilda på Ådum alderdomshjem den 3. januar 1975. Hun fortalte da om hjemmet i Dyrvig: Vi var jo syv piger derhjemme, så far og mor kunne jo ikke komme til at opkalde vore bedstefædre - de ku´jo da ikke gi´wos kaaelnavn´- jeg kom til at hedde Mathilda fordi fars far hed Mathias, og Estrid er opkladt efter vores morfar - Eske.

Mette Katrine Gudrun Mathiasen (724) [moster Katrine]

Født : 28/07/1895 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 13/03/1963 Hoven

Begravet : 18/03/1963 Hoven Kirke

Adresse : " Mosevang "

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Ane Kirstine Eskesen (538)

Gift Kristen Enevoldsen (725)

03/06/1921

Børn : 10/04/1922 Anna Enevoldsen (726)

22/05/1924 Mads Enevoldsen (728)

Noter

"Vestkysten" 27/09/1955

60år

I morgen torsdag fylder fru Katrine Enevoldsen, Lille Mosevang, Hoven 60 år.

Katrine Enevoldsen er datter af afdøde gårdejer Anton Mathiesen, Dyrvig. Hun blev i 1921 gift med gårdejer Chr. Enevoldsen og kort tid efter overtog ægteparret en af hans fader, Mads Enevoldsens 3 opdyrkede hedegårde, som de gennem 30 år drev fem til et sandt mønsterbrug.. Det gæstfrie hjem har ofte været genstand for besøg af foreninger på udflugt, ligesom der altid har stået og stadig står åben for naboer, venner og bekendte.

I ægteskabet er der to børn, hvoraf sønnen, Mads har gården, mens Katrine og hendes mand bebor en forholdsvis ny villa, opført på naboens grund ( det står der altså ).

Datteren Anna er for tiden hjemme for at gå moderen, der er lidende af leddegigt til hånde.

Thora Hulfred Mathiasen (713) [moster Thora]

Født : 19/06/1892 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 12/06/1989 Enghaven

Adresse : " Bredfjord ", Stavning

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Ane Kirstine Eskesen (538)

Gift P. Kristian Jensen (714) 07/11/1919

død 24/12/1919

Gift Hans Marius Holm (715)

28/06/1927

Børn : 18/06/1928 Christa Holm (716)

23/08/1929 Svend Holm (718)

30/11/1930 Aksel Holm (720)

23/04/1933 Christian Rudolf Holm (722)

Anna Eleonora Mathiasen (676) [moster Anna]

Født : 09/02/1885 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 30/02/1903

Dødsårsag: Blodforgiftning

Stilling : ugift

Dagmar Valborg Mathiasen (14) [moster Dagmar]

Født : 09/04/1898 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 05/02/1972 Varde

Begravet : Alslev Kirke

Stilling : lærerinde, husmor

Adresse : Alslev, Varde

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Ane Kirstine Eskesen (538)

Gift Hans Hedegård Rasmussen (13)

23/08/1926 Hoven Kirke

Børn : 03/06/1927 Jens Hedegård Rasmussen (5)

19/04/1929 Anne Kirsten Dyrvig Rasmussen (16)

08/07/1935 Anton Lauge Hedegård Rasmussen (15)

Noter

Påskelørdag 10/04/1971 fortalte Dagmar om sin barndoms påske i Dyrvig .: " Cirka 3 uger før påske begyndte vi. Vi lavede så hver et gemmested i høet og samlede æggene dér. Hørte vi en høne kagle, skulle vi jo skynde os ud. Vi måtte godt tage æg fra hinandens gemmesteder - men kun ét ad gangen. Mor måtte jo ikke vide noget. Så, påskemorgen lagde vi hver vores æg i en æske eller kurv og satte dem ind under mors seng - og hun blev jo lige forbavset hvert år, når hun fandt dem. Vi fik så kogte æg påskemorgen. - Det år jeg blev født var søger Kirstine hjemme - hun var jo konfirmeret, de andre søstre var meget betænkelige ved, om de nu fik påskeæg, når mor lå i sengen - men det kunne Kirstine nok ordne. - Jeg blev jo født en påskelørdag ."[1898]

"Vestkysten" 22/08/1951. Sølvbryllup i Alslev.

--- Fru Rasmussen er født i Hoven sogn, fik uddannelse til lærerinde på Hoven kvindehøjskole og har været læreinde ved Knaplund skole gennem flere år.

Hun har været formand for Alslev husholdningsforening og medlem af Alslev menighedsråd. ---

Estrid Kristence Kathrine Mathiasen (677)

Født : 06/11/1887 Dyrvig, Hoven Sogn

Død : 23/06/1932

Begravet : Malt Kirke

Adresse : " Sødal ", Malt

Far : Anton Mathiasen (536)

Mor : Ane Kirstine Eskesen (538)

Gift Jens Hansen Skibelund (678)

Børn : 25/04/1912 Ejnar Dyrvig Skibelund (679)

02/02/1914 Kaj Dyrvig Skibelund (681)

24/03/1916 Gunnar Dyrvig Skibelund (688)

21/09/1917Hans Anton Skibelund (690)

Ejnar Dyrvig Skibelund (679)

Født : 25/04/1912

Død : 17/09/1989 Agerbæk

Begravet : Malt Kirke

Stilling : landbetjent, Årre

Adresse : Nygade 14, Agerbæk

Far : Jens Hansen Skibelund (678)

Mor : Estrid Kristence Kathrine Mathiasen (677)

Gift Gudrun (680)

Børn : Estrid Skibelund (747)

Kirsten Skibelund (746)

Samlevere Else Munck (748)

Noter

Nekrolog 19/09/1989

Han var født i Malt, hvor forældrene havde en gård. I sin ungdom arbejdede han ved landbruget, men det blev indenfor politiet, han fik sin livsgerning. Efter at have aftjent sin værnepligt ved livgarden kom han på politiskolen og var nogle år tjenestegørende i Varde. I 1956 blev han den første landbetjent i Årre. Et stort område for den nye landbetjent, men han klarede de mange forskelligartede opgaver på sin egen rolige og fordragelige måde. Med et gemytligt væsen blev han snart en afholdt politimand på egnen. Sammen med sin kone og to døtre havde han mange gode år i Årre. Da hans kone døde, og han blev pensioneret, flyttede han til Fåborg, hvor han boede sammen med sin veninde Elsa Munk. Han var stadig en meget virksom mand. Som stævningsmand var han som regel rundt et par dage om ugen. Desuden arbejdede han meget inden for Røde Kors og garderforeningen. For et par år siden flyttede de til Agerbæk, hvor de befandt sig godt. Så længe kræfterne slog til var han meget optaget af havebrug og dyrkning af grøntsager.

Skibelund efterlader sig to døtre, der bor henholdsvis i Odense og Haderslev.

Artikel 22/04/1982 i anledning af 70 års fødselsdag

-- I 1942 blev han ansat ved politiet, og efter et halvt års tjeneste i Ålborg kom han til Varde, hvor han bl.a. gjorde tjeneste ved kriminalpolitiet.

Under krigen, da tyskerne afsatte politiet, lykkedes det ham at gå under jorden, så han slap for at komme i koncentrationslejer.---

Kaj Dyrvig Skibelund (681)

Født : 02/02/1914 Malt

Død : 05/05/1989

Begravet : Malt Kirke

Stilling : jagerpilot, overbetjent,

Bemærk: Artikler: "Vestkysten" "Familie Journalen" " Jyllands Posten "

Adresse : Malt, Toftlund, Maniitsoq, Julianehåb, Thule, Vejen

Far : Jens Hansen Skibelund (678)

Mor : Estrid Kristence Kathrine Mathiasen (677)

Gift Karna Hjorth Aalling (682)

Børn : 27/11/1939 Per Hjorth Skibelund (683)

29/12/1945 Poul Aalling Skibelund (686)

25/12/1951 Kaj Dyrvig Skibelund (687)

Noter

Avisartikel december 1958 :

Fra Toftlund Politi til Sukkertoppen

På afskedsvisit hos familien Skibelund, der nu rejser til Grønland.

--- I 1937 kom han på flyverskolen, blev fuldt uddannet militærflyver og fløj bl.a. som observatør over det dansk-tyske grænseområde i den skæbnesvangre nat mellem 8. og 9. april 1940. ---

" Vestkysten " 15/08/1963

Overbetjent nåede først frem til maskinens vrag.

Der var ingen overlevende på ulykkes-stedet - Taknemelighed over den indsats, Grønlands-flyverne udfører.

En overbetjent og en redningspatrulje er uafhængigt af hinanden nået frem til vraget af den forulykkede Catalina-maskine på Sydgrønland ---

Det var overbetjent Kaj Skibelund Julianehåb, der først nåede frem til vraget, efter at et par patruljer tidligere på dagen måtte opgive at komme frem på grund af tåge.--

" Jyllands Posten " den 22 juni 1966:

· Besøg hos kriminaloverbetjent Kaj Dyrvig Skibelund i Thule.

· Skønt her bor mange folk, føles isoleringen stærkt.

· Store Penge at tjene for danske arbejdere, men prisen er høj.

Verdens nordligste politibetjent er dansker. Han hedder Kaj Dyrvig Skibelund .. -- Til næste sommer vender Kaj Skibelund tilbage til Danmark---

" Familie Journalen ca. 1984 "

Verdens nordligste politimand

--- Skibelund, der hedder sådan fordi en af hans forfædre stjal navnet fra det landskendte krat i Sønderjylland, hvor familien havde en gård, er bygget som bonde. Og bonde var nøjagtigt, hvad han var, indtil året efter forældrenes død, da han som 16-årig trykkede sine tre brødre i hånden med et højtideligt løfte om, at det var sidste gang, nogen havde set ham bag en plov.--

Per Hjorth Skibelund (683)

Født : 27/11/1939 København

Død : 18/09/1994 Kroatien

Begravet : 26/09/1994 Sct. Nicolai Kirke, Kolding

Stilling : major af reserven ved Slesviske Fodregiment i Haderslev, edb-programmør, cand.jur.

Adresse : Strandmøllevej, Kolding

Far : Kaj Dyrvig Skibelund (681)

Mor : Karna Hjorth Aalling (682)

Gift Lis Høj (684)

Børn : Bo Hjorth Skibelund (685)

Noter

Nekrolog 20/9/1994

Han var FN-observatør ved UNPROFOR i det tidligere Jugoslavien, og det var under tjeneste i serbisk kontrolleret område i Kroatien, at han blev dræbt af en pansermine mandag.

Det var major Skibelunds anden periode som FN-observatør, der netop var påbegyndt, da han blev dræbt. Senest gjorde han tjeneste i eks-Jugoslavien for FN fra april 1993 til april 1994. Allerede få måneder efter hjemsendelse, i august i år, meldte han sig til en ny periode.

Per Hjort Skibelund, som var født i København, kom til Slesviske Fodregiment som værnepligtig i 1958 og blev hjemsendt som løjtnant af reserven. Lige siden havde han været tilknyttet regimentet som reserveofficer med rådighedskontrakt. Udnævnelsen til major fik han i 1992. Han tildeltes fortjensttegnet i 1985, mens han endnu var premierløjtnant af reserven.

Han var uddannet edb-programmør og havde som sådan arbejdet for bl.a. Sønderjyllands Amtskommune. I 1988 tog han eksamen som cand. jur og blev kommunaldirektør i Hasle på Bornholm, men fratrådte stillingen i 1992.

Major Skibelund var blandt officerskolleger kendt som et ret stille gemyt, uhyre flittig og samvittighedsfuld og altid parat med en hjælpende hånd til kollegerne. Også i FN-kredse var han yderst velanskreven. Han gik selv varmt ind for FN-tanken, og det var troen på organisationens fredsskabende mission i verden snarere end eventyrlyst, der drev ham til at melde sig til tjenesten i to perioder.

Per Hjort Skibelund efterlader hustruen Lis, som er lærer, og den voksne søn Bo.

En polsk obsavatør som var med i køretøjet blev alvorligt kvæstet.

Skibelund blev det fjerde danske dødsoffer for stridighederne i eks.Jugoslavien.